Lock down, er I også ved at gnave jer igennem alskens snacks og usundheder 😉 Utroligt hvad man ikke gør for at købe sig selv 5 min eller købe sine børns stilhed i 5 min.. Men her kommer en dejlig enten morgenmad eller snack og den føles mega syndig uden at være det. Hvis du er på fitmomCph forløb så er en vaffel et mellemmåltid (ca. 175 kcal) og to vafler en morgenmad (ca. 350). Vaflerne er dejlig mættende og indeholder ca. 10g protein pr. vaffel med topping. Her er til 6-7 vafler alt efter hvilket vaffeljern du har. Og hvis du har børn kan de sagtens være med til at mose hele baduljen sammen, Bon apetit.
Ingredienser:
1 Banan
125 g Hytteost 4,5%
5 medium Æg
8 spsk Havregryn
2 spsk Hvedemel
0,5 tsk Kardemomme, stødt
0,3 tsk Vaniljepulver, øko, Urtekram
0,5 tskKanel, stødt
0,5 tsk Bagepulver
0,5 spsk Honning
2 spsk proteinpulver, gerne med kakaosmag (Kan undlades og udskiftes med et ekstra æg)
2 dl Soyadrik med kakao, Havredrik eller mælk
Topping pr. vaffel
2 spsk Græsk yoghurt
1 mellem Jordbær
Blend eller mos hele molevitten sammen, lad dejen trække lidt mens du varmer vaffeljernet op, hvis du ikke har et vaffeljern kan de sagtens laves som pandekager.
Jeg brugte lidt smør på vaffeljernet da jeg synes det giver en mere sprød overflade 🙂