Corona krise – forældre krise

Picture of fit mom cph
fit mom cph

Sif Kapijimpanga

Det er måske et lidt underligt skriv det her, men om ikke andet er det en håndsrækning til dig der har det liiidt svært i denne tid. Det er krise tid, vi skal blive indendøre med vores unger og de skal aktiveres fra morgen til aften. Synes du det er hårdt? Det er der helt sikkert mange andre der også gør, de siger det bare ikke. Og instagram flyder med billeder af overskuds mødre der laver 8000 DIY projekter med deres unger samtidig med at de arbejder hjemme, har vasket hår og pudset alle vinduer…NOT.. Det er ikke for at pege fingre, og det kan være at der er nogen der mestre det, respekt.

Men tilbage til, at hverdagen er blevet ændret fra den ene dag til den anden, grunden til at jeg overhoved kan tillade mig at udtale mig om emnet, er jo at jeg i høj grad selv oplevede en lign. ændring dengang Sia, min datter, fik konstateret leukæmi. Fra den ene dag til den anden skulle vi være sammen 24 i døgnet, og vi måtte ikke gå ud, vi var isoleret! Det første år havde vi hende hjemme 80% af tiden. Men fordi hun var syg gav alt mening, vi brugte hele dagen på at passe hende, give hende medicin og var endda meget af tiden på hospitalet. Det var helt okay og det eneste rigtige, jeg har aldrig følt at jeg var så meget, lige det sted jeg skulle være. Men nu hvor hun er mere rask, men stadig udsat, og har krudt i røven for 3, er det en helt anden historie, jeg kan til tider ikke magte morjobbet når hun er hjemme i længere perioder, og der føler jeg mig heldig at vi er to, så vi kan aflaste og økonomisere med vores forældre energi. Respekt og energi til de forældre der er alene om jobbet <3 Normalt når vi har vores børn hjemme på fuldtid, er det fordi vi har ferie og kan lave fede aktiviteter, hvor hele familien får oplevelser i rygsækken, men det her er anderledes!

Se det som et nyt job, du kommer på arbejde, alle opgaver er nye, du skal bruge energi på at være nytænkende, du bliver nervøs om du gør det godt nok. Dine kollegaer (dine børn) er heller ikke vant til jeres nye samarbejde og alle skal lige lande i den nye konstellation. Men du gør det godt og hver dag går du på arbejde og prøver at præstere det bedste du kan, det lykkedes ikke altid og det er ikke altid dine kollegaer kan lide de projekter du finder på. Det er hårdt, du har arbejdet på dem og gjort dit bedste, og en afvisning får dig til at føle, at de er utaknemmelige for den indsats du præsterer. Men husk at det er et samarbejde, og hvis I sammen forventningsafstemmer og laver en projektplan for dagen, og du måske afgiver du noget ansvar så dine kollegaer også føler sig vigtige, så er der større chance for succes. Det er ikke nemt for nogen af jer og du behøver ikke at synes at denne lock down er et helt fantastisk job, du må gerne glæde dig til at den er ovre og dine kollegaer rykker over i legetøjsafdelingen <3

Du gør det godt, og du er ikke en dårlig mor fordi du ikke synes det er fedt at være inden for med dine børn i 3-4 uger. De vænner sig mere og mere til rutinen og jo mere struktur du kan skabe, jo bedre kan de være i det <3

You might also enjoy

Is

1. Den sunde med masser af vitaminer (mest til voksne)