Enhjørning kage

Picture of fit mom cph
fit mom cph

Sif Kapijimpanga

En hver lille enhjørning fan’s største drøm. Jeg har tit kigget efter de fine enhjørningkager, men jeg synes at det bliver meget sødt med fondant og næsten uspiseligt i den mængde. Så jeg har lavet den barnlige horn med marengs 🙂 Hvis du selv vil prøve kræfter er det slet ikke så svært, lagkagen er en helt klassisk og den kan du lave som du vil, eller følge min.

En pakke lagkagebunde (man kan jo lave dem selv eller lade vær)

1 pose kagecreme +mælk (man kan jo lave den selv eller lade vær, opskrift nede)

1 håndfuld frosne jordbær (lad jordbær tø op)

1 1/2 banan i skiver

5 friske jordbær i skiver

1/2 liter fløde

1/2-1 brev dr. oetker perfect meringues

Blå, gul og lyserød farve

sprøjtepose (jeg brugte tyl + frysepose, det er jo noget klistret stads)

Start med at lav kagecreme hvis du selv vil lave den, og dernæst marengs, da de skal have 1 time i ovnen.

Lav kagecreme, enten fra brev eller den fra opskriften længere nede, obs. den skal stå på køl i 2 timer hvis du laver den selv.

Pisk halvdelen af marengs pulveret med den rigtige mængde vand, du kan også lave det hele hvis du vil have mere pynt. Del portionen op i 4, den ene del skal være hvid og bruges til øre, tilsæt et par dråber farve de 3 andre, du kan jo vælge dem du synes, men du skal bruge lyserød til inden i øret. Tegn ind på bagepapir med kuglepen eller tusch, 8-9 cirkler i størrelse der bliver lidt mindre for hver cirkel, den sidste cirkel skal laves med top på. De andre skal du lave flade, protip er lige at vende bagepapiret når du har tegnet så du ikke får kuglepenstreger på din marengs. Regnbuen laver du i 3 farver. Ørene er to trekanter, de skal være hvide og den lille lyserøde trekant laves ovenpå. Bag dem i ovnen efter forskriften på posen.

Mos jordbær sammen med fløden, du kan også give den et opkog, lade dem køle af og så tilsætte dem. Pisk fløde og jordbær til en mellemfast flødeskum.

Smør kagecreme ud på den nederste bund i tykt lag og fordel bananskiver på hele fladen, smør lidt kagecreme oven på bananerne, sæt en bund på og smør jordbær flødeskummet ud i tykt lag og fordel jordbærskiver på hele fladen, smør lidt flødeskum ovenpå jordbærrene. Sæt den sidste bund på og smør så hele kagen op med resten af flødeskummet, der må gerne være en cm. lag på toppen, da øre og horn skal kunne sidde fast. Sæt den på køl. Så skal du bare samle de det fine horn, jeg gjorde det med glasur, men de kan også samles med flødeskumsrester. Øjne og mund har jeg lavet med denne  sorte gele på tube. Men man kan også bruge lidt smeltet mørk chokolade.

Kagen skal ikke stå pyntet for længe da marengsen bliver lidt “våd” der hvor den har kontakt med kagen, men du kan sagtens lave kagen dagen før, sætte den på køl og så pynte den på dagen.

Kagecreme hvis man vil lave den selv;

1 vaniljestang, god polynesisk
100 g sukker
4 æggeblommer
40 g maizena majsstivelse
4 dl sødmælk

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Bland vaniljesukker, sukker og æggeblommerne i en skål. Rør maizena ud i 1/2 dl af mælken og kom det i æggeblandingen. Rør det godt sammen til en helt jævn, klistret masse.

Varm resten af mælken op sammen med den tomme vaniljestang til lige under kogepunktet. Tilsæt da æggeblandingen under kraftig piskning. Stil blusset på medium varme, men nok til at cremen kan komme op at koge. Forsæt med at piske godt i cremen indtil den tykner og slår tydelige bobler.  Når den slår bobler, så lad den koge yderligere 20 sekunder og tag da gryden af varmen og hæld cremen i en ren skål til afkøling. Fisk vaniljestangen op og kassér den. Dæk cremen til med husholdningsfilm, som trykkes helt ned på overfladen af cremen, så der ikke dannes kondens. Lad den stå på køl i to timer.

You might also enjoy

Is

1. Den sunde med masser af vitaminer (mest til voksne)