C for corona

Picture of fit mom cph
fit mom cph

Sif Kapijimpanga

Åhh Corona – covid 19 hvor er man nok bare lige ved at få lange patter af at høre det ord. Det skærer sin ind i min øregang, giver mig åndenød og angstanfald, gråhår over at have vores børn hjemme i døgndrift, følelsen af uretfærdighed over at mit barn på 5 ikke har leget med andre børn end hendes søskende i 2 1/2 måned, stress over om min virksomhed overlever, om jeg kan gøre alle tilfredse og jeg overhoved kan en skid og jeg kunne blive ved…. Men husk at det du fokuserer på, er det du ser og dermed din virkelighed…

Så heeeey nu bliver det mere opløftende 😉 Jeg er lykkelig for at vi bor i Danmark og tror på at hjælpepakken nok skal hjælpe FitmomCph til at overleve og så har jeg da bare lige de mest awsome moms der bare støtter derud af og holder mig igang 😉 TAK er et fattigt ord.

Meget typisk for mig i krise situationer handler jeg helt vildt, og jeg har brug for at ryste posen og skabe noget nyt, og det er helt åndsvagt for der er rigeligt af arbejde i Fitmom, men det er mit drive, og det der gør at jeg måske klare mig igennem svære situationer, uden alt for mange buler. Kort efter Sia blev syg og jeg var gravid med Ellis besluttede jeg mig for at flytte til nye og større lokaler hvilket indebar 3-4 måneders hardcore renovering, og idag er jeg så stolt af det projekt og det var klart noget der hjalp både mig og min mand igennem den svære tid. Vi brugte alt vores energi på at vores børn havde det godt og så nød vi processen i at skabe noget. Da jeg fortalte mine veninder at jeg har fundet på et nyt projekt her under Corona, grinede de bare og sagde “JA selvfølgelig, det er så typisk jer”, så nu er Daniel min mand igang med at renovere igen 😉

Da da da dam…. FitmomCph får et sidekick der kommer til at hedde MomCph <3 Da lokalet inde ved siden af FitmomCph blev ledigt, tænkte jeg at det måske var en mulighed, faktisk ville jeg ønske at søde Dorte som havde en garnbutik der stadig havde den, men grundet nogle forskellige omstændigheder var hun flyttet ud og muligheden var der nu. Jeg har længe ønsket at lave mere et udvidet mama univers, gøre det lettere for mor og baby at få adgang til alt hvad de har brug for. Og ja midt i en krise, men hey jeg har udnyttet krisen til at få den lejekontrakt jeg gerne ville have, og en god deal de første måneder. Og nu er drømmen på vej ud i det store hav og jeg glæder mig for vildt til at få nogle skønne kvinder med ombord. Jeg har allerede en kropsbehandler og babymassør om budet, men måske kunne det være noget for dig? Kvinder i alliance og ikke i konkurrence, jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere <3

og så til slut; Sæt dig lige ned, tænk over hvilke positive ting denne Corona pandemi har medført hos dig, det kan sagtens være at negativ listen er længere end den positive, men der er altid noget positivt at finde hvis du fokuserer. Måske har du fået ryddet op i dit tøjskab, måske har du mærket hvem der virkelig er der for dig og hvem du har savnet, måske har du fået mere tid med dine børn, måske er du blevet afvænnet cafe latte fordi ingen cafe’er har haft åbent, måske har du fundet sygt meget fedt tøj på nettet og er klar til at flashe det i solskin, måske har du drukket din morgenkaffe lidt langsommere, fordi du ikke skal have alle børn i tøjet og klar inden kl. 8.00, listen er lang, måske psyko lang når du først går igang. Der er udentvivl også sket en masse skod ting og jeg er ikke naiv og vil bare have alle til at være positive tosser, men hvis jeg har fået bare et smil frem på dine læber og fået dig til at sætte pris på bare en ting ved Corona, ja så er jeg fandme glad og har en ekstra ting på min liste.

Følg med… der kommer mere MomCph snask løbende <3  Kys, kærlighed og Corona

You might also enjoy

Is

1. Den sunde med masser af vitaminer (mest til voksne)