6 dage til JUUUUUL. Ja og jeg har stadig ikke købt nogle julegaver, men hey jeg har ondt OVERALT i min krop, jeg er død træt, j og så har jeg seriøst meget halsbrand. Jeg har de sidste par uger ikke fået taget mine vitaminer og jeg kan virkelig mærke det, og det skal jeg selvfølgelig gøre når jeg er gravid, men jeg har sku haft lidt andet at tænke på. Nok ynke snak 😉
Føler du dig træt for tiden ? Og er dine børn syge hele tiden? Det er sådan det er her I fitmom studiet for tiden, for de stakkels mødre og babyer, og jeg har et indtryk af at der er mange der har det sådan. Her får du mine tips til hvordan du selv holder hoved ovenvande og får lidt ekstra energi.
- Når du er træt føler du at du har fortjent eller har brug for sukker, og det har faktisk den omvendte effekt, så spis lidt, fordi det er synd for dig, men en hel pakke nougat gør dig kun mere dvask.
- Spiser du vitaminpiller? Hvis ikke kan det godt betale sig at tage et tilskud i denne mørke vintertid, specielt D-vitamin er relevant. Hvis du er gravid skal du blot holde dig til din multivitamin. Hvis du er i tvivl om hvad du skal have og har brug for så prøv at udfylde her hos Njord (ingen reklame eller sponsoreret, men det skulle jeg nok til ;)) som laver de fineste kosttilskud i flotte krukker.
- Hvis du er snottet så kan jeg anbefale at tage rød solhat dråber, jeg synes altid at det virker også forebyggende, de kan købes her . (ingen reklame eller spons)
- Få så god søvn som muligt, ja jeg ved det er umuligt, men så sov lur med baby i løbet af dagen istedet for at se serier og støvsuge 😉
- Magnesiumtilskud kan mindske træthed og faktisk også få dig til at sove bedre, win win..
- Mælkesyrebakterier kan hjælpe dig med at booste dit immunforsvar, hvilket man pænt meget har brug for lige for tiden, denne her er rigtig god og der er 30 milliarder bakterier i.