Ser du ofte sådan her ud når der serveres ris ala mande? 😉
Skal du til julefrokost imorgen, lørdag eller måske næste weekend? Ja ærlig talt fortsætter de tit langt ind i januar, men det er bare dejligt for det betyder ofte at man får set dem man holder af <3 Måske er du gravid eller har en lille baby du ammer og så er det nok ikke så relevant, men hey så har du denne guide til næste år 😉
Her er et par tips til hvordan du kan gøre før og efter en julefrokost for ikke at føle dig som en udstoppet marcipangris dagen efter 😉
Dagen før julefrokosten;
- Gå tidligt i seng. Sørg for at få en god nats søvn, dette tip gælder kun hvis du ikke har en lille baby der vågner mange gange hver nat. Men tag et aktivt valg om at gå tidligt i seng i stedet for at se serier til alt for sent 😉
Julefrokost dagen;
- Spis sundt. Hvis du først skal til julefrokost om aftenen har du en hel dag til at fylde kroppen med god benzin, spis f.eks. skyr med bær til morgenmad, en god salat til frokost med en kyllingfilet. Du skal nok få masser af kalorier ind senere, så spar på de tomme kulhydrater og fyld op med grove grøntsager.
- Køb lækkert tømmermændsmad hvis der er chips i skabet dagen efter en druktur/julefrokost så spiser du dem. Køb istedet lækre sunde tømmermændssnacks, det kunne være friske bær, en lækker juice med grøntsager i istedet for sodavand, og køb ind til hjemmelavet burger og grovfritter, så du ikke ender i friture fælden. Min favorit sunde tømmermændsmad er salat fra Wedofood <3
- Drik vand. Både inden du tager afsted og i løbet af aftenen, så får du mindre tømmermænd imorgen 😉
- Lav motion. Løb evt. en tur hvis overskuddet er der, eller lav et lille styrketræningspas derhjemme med kropsvægts øvelser eller kettlebell. Jeg lover dig at du har det så meget bedre imorgen når du ikke skal have dårlig samvittighed over at være klistret til sofaen hele dagen 😉
Dagen derpå;
- Slap af. Lad kroppen restituere og put dig i sengen/sofaen så længe du kan
- Frisk luft. Gå en kort tur, måske skal du alligevel ud med barnevognen, selvom du ikke orker det er det så godt for kroppen.
- Fyld god benzin på. Kroppen arbejder på højtryk for at forbrænde det alkohol du har indtaget og så din fedtforbrænding er desværre ret lav. Lidt træls når ca. 80 af det man indtager til en julefrokost er fedt 😉 Så spis sundt og lækkert så kroppen kan komme på rette køl igen.
God fest til dem der skal afsted, jeg bliver bare her på sofaen med min tykke mave 😉