MOMI 10 ugers efterfødselsforløb er et kost- og træningsforløb, hvor vi hjælper dig godt og sikkert i gang med træning igen efter graviditet og fødsel. Vi anbefaler at du har været til dit 8-ugers tjek hos lægen, men du kan tilmelde dig så længe du føler dig klar og tilpas. Forløbet indeholder en ugentlig gruppetræning, samt en video til to hjemmetræninger. Du træner sammen med max fire andre mødre, hvilket gør at der er god tid til den enkelte samt individuel vejledning. Der er intet krav til dit træningsniveau, alle kan være med, om du er vant til at træne tidligere eller ej. På de 10 uger vil du lære alle basisøvelser med en kettlebell, og der er god tid til at kost og træning bliver en fast del af din nye hverdag, mens du bliver holdt til ilden af din dygtige træner. Ved første træning vil du blive testet for delte mavemuskler, blive målt og vejet, og få taget før-billeder. Du vil blive målt og vejet undervejs i forløbet, og du slutter forløbet af med re-test for mavemusklerne, og får taget efter-billeder. Din baby er selvfølgelig meget velkommen til træningen, og jeg som træner gør hvad jeg kan for at DU får trænet. Jeg har blandt andet slyngevugger med motor, legetøj og så er jeg ret god til babyer 😉
Når du booker et forløb via vores formular på hjemmesiden, og har betalt for din plads på forløbet, er du sikret din plads. Inden opstart vil du modtage et link til en lukket facebookgruppe. Facebookgruppen indeholder kostguide, træningsvideoer, informationer og sparring undervejs i forløbet. Du kan altid stille spørgsmål i facebookgruppen. Og så er vi ellers klar til første fællestræning på Dannebrogsgade 5, 1660 København V (Arca-Centralen), hvor jeg glæder mig til at tage imod dig og din baby.
Du kan parkere din barnevogn omme i gården, vi er nede i stueetagen. Kommer du i bil er der mulighed for parkering på Vesterbro eller hvis du vil sikre dig en plads, så er parkering bag føtex på Vesterbrogade et godt bud. Der er skråstol, slyngevugger med motor og aktivitetsstativer med legetøj. Medbring gerne drikkedunk og indendørs træningssko.
Pris 4200,-