MOMI Fysio er blevet skabt i samarbejde med MOMI Universe, for at kunne tilbyde det bedste tværfaglige tilbud til kvinder, gravide, mødre og babyer, i form af kost, træning, genoptræning, behandling, råd og vejledning. Vores vision er at skabe et trygt og rart miljø for blandt andet nybagte mødre med fokus på en sund og stærk krop.
MOMI Fysio har speciale i fysioterapi inden for fertilitetsfremmende fysioterapi, gravide, mødre og babyer, og tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud, som du kan læse mere om nedenfor.
Jeg hedder Mathilde og er fysioterapeut hos MOMI Fysio. Jeg har de sidste 8 år arbejdet som privatpraktiserende fysioterapeut på klinik med interesse og hovedområde indenfor graviditet, efterfødsel, mor-kroppen og babyer. Udover disse specialer er jeg uddannet Exam. MPT i muskuloskeletal fysioterapi, og har blandt andet en lang række idrætsfysioterapeutiske kurser bag mig. Jeg er i gang med at videreuddanne mig færdig som baby- og børnefysioterapeut, og underviser desuden i BabyTummel. Jeg tilbyder fertilitetsfremmende fysioterapi på hold.
Jeg er vant til at behandle en lang række andre problematikker i bevægeapparatet som blandt andet diskusprolapser, spændingshovedpine, svimmelhed, kæbe, fødder, skuldre, knæ osv.
Privat bor jeg sammen med min kæreste på Nørrebro, sammen med vores to små krudtugler. Jeg er rigtig glad for sport og er en ”pensioneret” håndboldpige, hvor jeg tidligere også har arbejdet som fysioterapeut i håndboldligaen.
Hvis du ønsker at fremme dine chancer for at blive gravid, kan det altid betale sig at tilmelde sig et holdforløb med fertilitetsfremmende fysioterapi. Du vil få træning med Mojzisova-metoden, og du vil få informationer om hvad du selv kan gøre ift. træning, arbejdsstillinger, holdning, stress, hormoner mm. Alt sammen er bivirkningsfrit behandling, og det har samtidig vist sig at du kan mindske dine smerter i bækken- og lænderegionen, fordøjelsesproblematikker og uregelmæssige menstruationer. Du kommer på et lille hold på 3-4 deltagere, hvor der er rig mulighed for sparring med de andre. Du er altid velkommen til at booke en individuel konsultation inden opstart på hold.
Der er masser af råd og vejledning at hente hvis du er gravid. Det kan være du er i tvivl om anbefalingerne for træning når du er gravid, og hvad du skal gøre når du oplever smerte. Behandling af gravide kan allerede finde sted i første trimester, da de hormonelle forandringer i kroppen godt kan give yderligere gener i bevægeapparatet.
Jeg har erfaring med behandling inden for:
De fleste gener under graviditeten fortager sig spontant 2-3 måneder efter du har født. Nogle gener eller problematikker kan hænge ved, og der kan komme nye til pga. ens nye tilværelse som mor og uhensigtsmæssige bevægemønstre.
Jeg har erfaring med behandling inden for:
Da jeg er i fuld gang med at videreuddanne mig færdig til baby- og børnefysioterapeut, tilbyder jeg på nuværende tidspunkt ikke en-til-en-konsultationer, undersøgelser eller behandlinger.
Men jeg underviser på BabyTummelforløb, hvor der er rig mulighed for at få alle de tips og råd du søger i forhold til træning og stimulering til dit barns motoriske udvikling.
En graviditet kan være belastende for kroppen, hvorfor en massage kan virke beroligende og mindske gener. Kroppen kan føles øm og tung, og der kan være mange gode grunde til at man som gravid har behov for at finde ro i kroppen, både fysisk og mentalt. Muskler og led bliver udsat for nogle nye og anderledes stillinger fordi kroppen gradvist ændrer sig under graviditeten, og det kan en massage afhjælpe. Til en gravidmassage vil du få en rolig og nænsom massage af hele kroppen, med blide massagestrøg og rolige, dybe tryk. Du kan få massage gennem hele din graviditet, da der er plads til den voksende mave i briksen.
Der kan ofte sidde nogle uforløste spændinger i kroppen efter man har født. Uhensigtsmæssige ammestillinger kan give smerter i nakke og skuldre, og måske bærer du altid på den samme arm og føler dig helt stram i den ene side af kroppen. Til en efterfødselsmassage vil vi komme hele kroppen igennem for maximal afslapning, og er der nogle områder som trænger til ekstra omsorg, har vi lidt mere fokus der. Der tages samtidig hensyn til at kroppen stadig udskiller hormoner som kan blødgøre ledbåndene.
For maximal effekt og ro, anbefaler jeg at du får din baby passet imens du får massage. Det kan være farmand kan tage en time hjemme, eller mormor kan trille en tur med barnevognen. Hvis det ikke er muligt, er der en slyngevugge som kan benyttes.
Du er også altid velkommen til at booke en helt almindelig omgang massage, selvom du ikke er gravid, eller lige har født.
Sygeforsikring ”danmark”
Hos MOMI Fysio behandler vi både med og uden henvisning fra egen læge. MOMI Fysio er en klinik uden overenskomst, så du vil ikke få tilskud fra den offentlige sygesikring. Er du medlem af Sygeforsikring ”danmnark” får du tilskud til dine behandlinger, om du har en henvisning eller ej.
Sundhedsforsikring
Hvis du har en sundhedsforsikring som vil dække for dine udgifter til behandling, bedes du have afklaret det med din forsikring inden du møder op. Jeg foretrækker at du selv lægger ud for betalingen og selv sender kvitteringen til din sundhedsforsikring.
Afbudspolitik
Meld gerne afbud til din tid så tidligt som muligt, hvis du ved at du bliver forhindret, så andre eventuelt kan få gavn af din tid. Afbud til konsultation eller behandling skal ske senest kl.18.00 dagen før aftalen. Du bedes melde afbud på mail eller via kontaktformular. Ved for sent afbud (efter kl.18.00 dagen før aftaledagen), opkræves behandlingens fulde pris.
Parkering
Du kan parkere din barnevogn foran studiet, du kan trille den indenfor eller om i gården. Kommer du i bil er der mulighed for parkering på Vesterbrogade (2 timers gratis), eller du kan få udleveret p-billet af os til parkering i gården.
MOMI Fysio
Vesterbrogade 180
1800 Frederiksberg C.
Mail: mathilde@momiuniverse.dk
Tlf.: + 45 26146221
CVR: 37271217
@momifysio