Nu kan jeg endelig fortælle den sidste, og primære grund til at der har været MEGET stille hos FitmomCph.
JEG ER GRAVID….. og jeg har haft det lorte, fucking, pisse hamrende elendigt, ja undskyld mit sprog. Det var bestemt ikke planlagt, og det kom meget bag på mig, da jeg aldrig havde troet at jeg skulle være hende der upsi blev gravid. (Vi har ikke brugt prævention i de 6 år vi har været sammen). Med Sia var det med usikkerhed, snot og tårer og negative test’s i 7-8 måneder. Men for fanden, det er jo et lille mirakel hver gang og selvfølgelig er vi mega glade, selvom det kom på det nok travleste tidspunkt, rent udviklingsmæssigt i FitmomCph’s tid.
Men for at være helt ærlig var min første følelse ikke glæde, men en seriøs frygt, jeg er ikke god til at være gravid og min krop kan slet ikke li den første tid.
Med Sia kastede jeg op 10-15 gange om dagen fra uge 5 til uge 18, min vægt da jeg var 18 uger henne, var 6 kg mindre end før jeg blev gravid, jeg var indlagt, fik akupunktur og var fuldtids sygemeldt fra mit arbejde i 2 1/2 måned. Det var en svær tid og jeg var fuldkommen isoleret fra alle andre end Daniel og min mor og far, jeg var så afkræftet, at jeg ikke engang orkede at se fjernsyn, men jeg blev seriøst god til at stene..hahaha.. meditation ville nogen måske kalde det 😉 Jeg var seriøst angst for at skulle igennem det igen, og nu også prøve at være mor til Sia.
Uge 6 kom og jeg havde det okay, i uge 7 kom der lidt morgenkvalme, men ikke noget der ikke kunne gå væk med lidt kiks, jeg nåede lige naivt at tænke, “måske bliver det anderledes denne gang”.. Men NEJ, hej til uge 8 og massiv heldags kvalme og opkast. SHIT det har været så hårdt, og jeg tror ikke at man kan forstå det medmindre at man har prøvet det. Men det er lidt som at have helt frygtelige tømmermænd, utilpas, ondt i hoved, mega kvalme, madlede, ja og for mit vedkommende opkast fra morgen til aften. Men med tømmermænd er det EN dag!! Her starter det bare forfra hver morgen og man ved ikke hvornår lortet slutter. Jeg siger det lige højt, så alle har hørt det og kan holde mig op på det, JEG GØR DET ALDRIG IGEN!!!
Det har ikke været nemt at være fitmomCph, jeg har måttet aflyse flere hold, forløb er blevet udskudt, mails er ikke blevet svaret, regnskab er blevet udskudt til sidste øjeblik, nogen få har været sure og skuffede, men langt de fleste har været så søde og forstående. For helt ærligt hvad skal man stille op når man ikke engang kan stå op uden at være ved at besvime? Jeg havde så meget kvalme at hvis jeg kiggede på en skærm skulle jeg kaste op! Der må vi sku stå sammen kvinder og støtte op om hinanden <3 I denne situation har det ikke været fedt at være selvstændig, jeg har været ædt op af dårlig samvittighed og ikke følt at jeg slog til nogen steder. Sia er blevet fars pige og det har jeg virkelig også skulle sluge.
Da jeg endelig tænkte at nu kunne vi snart offentligegøre det, fik vi et dårligt tal til vores nakkefolds scanning, min verden brød fuldstændig sammen, når man er så udskidt æblegrød i forvejen, er det ikke nemt at tænke hverken konstruktivt eller positivt. Min mand skulle rejse med noget arbejde dagen efter vi fik svaret, så jeg tog min far med på hospitalet til en lægesamtale og NIP test, det er en blodprøve der med 99% sikkerhed kan fortælle om barnet har kromosom fejl. Min søde far var i mægtigt humør, da alle sygeplejerskerne og lægen troede at han var min mand.. hahaha, det løsnede lidt op for stemningen. 10 lange dage skal man vente på svar, efter 5 dage ringede de fra hospitalet og sagde at de havde lavet en fejl med prøven og den var kun blevet centrifugeret en gang istedet for de to den skulle, såååå vi jeg skulle have taget den om, 10 dage forfra… Hold nu kæft en følelsesmæssig omgang de sidste 3 måneder har været, fra jeg tissede på en pind og til nu hvor vi endelig står i uge 17 med et godt svar og kan glæde os til at vi skal have en baby til februar, for jeg har seriøst ikke kunnet glæde mig de sidste mange uger. ps. igår var første dag hvor jeg ikke kastede op…i meget lang tid.. wuhuuuu…
Nu er jeg forhåbentlig tilbage og til alle dem der ikke har fået svar, er blevet forsinket på bootcamps mm. UNDSKYLD, men livet er ikke altid noget vi selv er herre over <3
